GUDHJEM - Anklagemyndigheden ved Bornholms Politi har tiltalt en 65-årig mand fra Gudhjem for omfattende hashhandel.


Manden er tiltalt for i perioden fra 7. til 28. november at have været i besiddelse af 1.177,5 gram hash og 221 gram skunk med henblik på videresalg.

Han er ligeledes tiltalt for i perioden op til 28. november at have solgt ikke under 11 kilo hash på Bornholm til en større personkreds mod et betydeligt vederlag.


Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om konfiskation af 1.398,5 gram hash, 662.050 kroner, 5.190 euro, 158 dollars og 4.350 thailandske bath.

Retten på Bornholm indleder sagen i den kommende uge.




FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2020 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


PÅ FORSIDEN LIGE NU