GUDHJEM – Redningsmandskab blev lørdag kl. 23:42 sendt ud på en redningsopgave, hvor meldingen lød på en mulig drukneulykke.
En mand var meldt savnet.
Dykkere fra Falck blev sammen med ambulance og redningskøretøjer og -både sendt til området og farvandet ved Melsted.
En redningshelikopter deltog også i eftersøgningen.
Den eftersøgte mand blev ved 02-tiden fundet livløs i vandet syd for Melsted, oplyser indsatsleder Kim Riis, Bornholms Brandvæsen.
Der er tale om en 68-årig mandlig dansk turist, som havde fisket fra kysten iført waders.
Vagthavende ved Bornholms Politi Alexander Voltov oplyser, at den 68-årige blev bragt til Bornholms Hospital i Rønne, hvor han blev erklæret død kl. 03:32.
Redningshelikopteren, som havde deltaget i eftersøgningen holdt standby ved hospitalet, hvis den 68-årige skulle have været bragt til Rigshospitalets traumecenter i København.
De pårørende er underrettet.
Opdateret senest søndag kl 08:33FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.