70-årig anklaget for vold mod ansat på plejecenter
Illustrationsfoto: Presse-fotos.dk

70-årig anklaget for vold mod ansat på plejecenter

Overtrædelse af straffelovens § 119 – vold mod offentlig ansat

AF BJARNE HANSEN / Fredag 7-11-25 - 15:22

MIDTBORNHOLM – En 70-årig mand på et plejecenter på Midtbornholm er blevet anklaget for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, som omhandler vold eller trussel mod personer, der handler i medfør af offentlig myndighed.


Slog med knyttet hånd
Ifølge anklageskriftet tog manden den 9. august klokken 23.45 fat i en kvindelig ansat med den ene hånd og slog ud efter hende med knyttet hånd. Kvinden undveg slaget og blev ikke ramt.


Straframme op til otte år
Straffelovens § 119, stk. 1, fastsætter, at den, der med vold eller trussel om vold overfalder nogen, der handler i medfør af offentlig myndighed, kan straffes med bøde eller fængsel i op til otte år.





FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU