NEXØ - En 70-årig dame fra Nexø er idømt fire måneders fængsel, efter hun gentagne gange har overtrådt et retsligt kontaktforbud mod at kontakte familiemedlemmer.
Trods et tilhold udstedt i januar, har hun overtrådt forbuddet fem gange, blandt andet ved at sende SMS'er og indtale beskeder på telefonsvarer i marts måned. Den seneste overtrædelse mangler dog et præcist fastlagt tidspunkt.
De ulovlige henvendelser omhandlede uenigheder om en arvesag, som har skabt alvorlig splid i familien.
Kvinden har tidligere afsonet en fængselsdom på tre måneder for stalking af en 80-årig slægtning, som hun chikanerede 44 gange, på trods af et tidligere tilhold fra 2019, der skulle beskytte ham.
Den dømte har udbedt sig betænkningstid med hensyn til at anke dommen til Østre Landsret.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2024 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.