Den 87-årige kvinde, som onsdag eftermiddag var involveret i et trafikuheld på Ibskervej oven for Årsballe, er indlagt på intensiv afdeling på Bornholms Hospital med en sammenklappet lunge.
Hun har det efter omstændighederne godt, oplyser Bornholms Politi.
Uheldet skete på grund af det sneglatte føre, hvor kvindens 55-årige søn mistede kontrollen over sit køretøj, der kl. 16:00 endte på tværs af Ibskervej, hvor han blev påkørt af en 58-årig bilist, der kørte i samme retning.
Den 87-årige blev klippet fri af bilen og med ambulance kørt til Bornholms Hospital.
Bjarne HansenFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.