29-årig kvinde forsøgte at undvige, da bilist kørte ud uden at overholde sin vigepligt
OLSKER – En 89-årig mand er blevet sigtet for ikke at overholde sin vigepligt efter et færdselsuheld på Rønnevej ved Olsker torsdag eftermiddag.
Uheldet skete omkring klokken 15.30, da den 89-årige kørte ud på Rønnevej og ramte en bil ført af en 29-årig kvinde. Hun forsøgte at undgå sammenstødet ved at dreje ud mod rabatten, men kunne ikke forhindre påkørslen.
Ingen af de involverede kom alvorligt til skade.
Ud over sigtelsen for vigepligtsforseelsen kan den 89-årige bilist forvente at modtage en bøde.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.