AAKIRKEBY – Debatten om unges brug af opioider bør handle om mere end overdoser og hospitalsindlæggelser. Det mener Torben Kofod Ager fra Aakirkeby, som er frivillig i Antidote på Bornholm og uddannet underviser i brugen af antidote-næsespray.
Han peger på, at mistrivsel, psykiske udfordringer og sociale problemer ofte ligger bag et opioidforbrug. Samtidig roser han medarbejderne i Bornholms Regionskommunes rusmiddelindsats for deres arbejde.
Torben Kofod Ager opfordrer politikerne til at prioritere forebyggelse, behandling og tidlig indsats i de kommende budgetforhandlinger.
– Hvis vi nøjes med at reagere på konsekvenserne, kommer vi altid for sent. Hvis vi derimod investerer i tidlig indsats og behandling, kan vi forebygge, at flere unge ender i et liv med afhængighed, betoner han.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.