RUTSKER - Fredag eftermiddag skete der et færdselsuheld på Borrelyngvej i Rutsker, oplyser Bornholms Politi.
En 94-årig mandlig bilist skulle svinge til venstre ned mod Vang, men han overså en 33-årig mand fra København, der på cykel kom kørende ad Borrelyngvej.
En ambulance blev tilkaldt, hvorefter cyklisten blev kørt til Bornholms Hospital.
Cyklisten måtte syes med 13 sting i ansigtet, hvorefter han blev udskrevet.
Den 94-årige mand blev sigtet for at have foretaget en vigepligtsforseelse.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.