Mere drastiske tiltag bør overvejes, hvis indsatsen i Nexø Syd ikke hurtigt virker
NEXØ – Bornholms Ældreråd ser med stor alvor på problemerne i hjemmeplejen Nexø Syd og mener, at yderligere og måske mere drastiske tiltag bør overvejes, hvis de aftalte forbedringer ikke hurtigt får den ønskede effekt.
Det fremgår af rådets høringssvar fra mødet 6. oktober om tilsynsrapporten, der vurderede kvaliteten som bekymrende. Ni af 20 kvalitetsmarkører var ikke opfyldt.
Anerkender åbenhedÆldrerådet anerkender samtidig den åbenhed og ærlighed, medarbejdere og beboere har mødt tilsynet med. Rådet fremhæver, at netop den tilgang er nødvendig for at afdække den reelle situation.
Nyt tilsyn planlagtDe aftalte forbedringer skal gennemføres, og der skal løbende følges op på både fremdrift og effekt, understreger rådet.
Forholdene skal efter aftale med Ældretilsyn Øst være rettet op inden medio november, hvor et nyt tilsyn er planlagt.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.