BORNHOLM - Bornholms Ældreråd vil have undersøgt prissætningen for mad fra det kommunale storkøkken DeViKa til øens ældre borgere.
- Bornholms Ældreråd er blevet spurgt om vores holdning til prisstigning på mad fra DeViKa, hvis der kommer en stigning på de økologiske produkter, siger ældrerådets formand Erik A. Larsen.
- Vi vil have øget fokus på priserne for økologisk mad i forhold til priserne på den ikke-økologiske.
Der skal være et rimeligt forhold mellem disse madtyper, og vi vil have undersøgt, om priserne for madleverancer til plejecentre og til beboere i eget hjem, er fastsat fra centralt hold eller af Bornholms Regionskommune, forklarer Erik A. Larsen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.