Fil Bleu inviterer til sommerudstilling, butik og modeshow med vestafrikanske tekstiler
AARSDALE – August ud inviterer Fil Bleu til udstilling og butik i naturskønne omgivelser på Sdr. Aarsdalevej i Aarsdale, hvor besøgende kan opleve et udvalg af farverige tekstiler med rødder i Vestafrika.
Butikken byder på tekstiler og design med fokus på håndværk, kultur og bæredygtighed.
Som en del af sommerprogrammet arrangerer Fil Bleu desuden et afrikansk modeshow onsdag den 29. juli om eftermiddagen på Høkerpladsen ved Aarsdale Havn.
Her bliver de farverige tekstiler præsenteret i et stemningsfuldt modeshow, hvor fortællinger om tekstilernes oprindelse og betydning ledsages af musik og udsigten over Østersøen.
Fil Bleu er en socialøkonomisk virksomhed, der arbejder med tekstiler og samarbejder med producenter i Vestafrika med fokus på bæredygtighed, kulturudveksling og fair samarbejde.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.