HASLE – En 62-årig kvinde fra Hasle blev fra fredag til søndag sigtet i en række forskellige sager.
Fredag morgen blev hun sigtet for trusler om vold, efter at hun ifølge Bornholms Politi havde fulgt efter en mand og truet ham med et baseballbat. Senere samme morgen blev hun også sigtet for at have fremsat trusler mod en offentligt ansat.
Lørdag blev kvinden sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, efter at hun havde kastet en glasflaske ud af et vindue. Flasken blev knust på gaden tæt ved en forbipasserende fodgænger.
Søndag blev hun sigtet efter knivloven, da hun ifølge politiet mødte op i SPAR i Hasle med en stor køkkenkniv synligt placeret i lommen på sin vest og virkede truende over for en ekspedient.
Senere samme dag blev hun desuden sigtet for at have fremsat trusler mod en mands børn.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.