Den omstridte imam og folkeskolelærer Ahmad Akkari bosætter sig næppe på Bornholm. Han håber på familiesammenføring i Grønland.
Ahmad Akkaris kone og parrets barn er i Libanon, og da Udlændingeloven fra 2000 med de gamle regler om familiesammenføring stadig gælder i Grønland, er det lettere at få familien til Grønland, skriver WebAvisen.gl.
Folketingsmedlem Lars-Emil Johansen har intet imod, at Ahmad Akkari kommer til Grønland.
- Ahmad Akkari er velkommen som andre danskere. Så længe vi ikke har selvstændighed, kan vi ikke sætte begrænsninger for, hvilke danske statsborgere, der kan have adgang til Grønland, siger han.
Akkari sagde i et interview med Ekstra Bladet, at han påtænkte at flytte til Bornholm efter sagen om Muhammed-tegningerne i Jyllands-Posten.
Link:
WebAvisen.gl
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.