Alle lokalveje er lukkede

AF Bjarne Hansen / Mandag 27-12-10 - 10:28

Alle lokalveje er fortsat lukkede. Vintertjenesten i Bornholms Regionskommune kan i øjeblikket ikke give nogen tidshorisont på, hvornår disse veje vil blive åbnet.

Det afhænger af vejrudsigten for de kommende dage, oplyser Bornholms Politi.

Den seneste vejrmelding fra Danmarks Meteorologiske Institut lyder på en del snebyger, men i eftermiddag færre snebyger.

I aften endnu enkelte snebyger, men i nat tørt og efterhånden klart. Temperatur mellem 5 og 10 graders frost og svag til jævn vind fra øst og sydøst.

Vintertjenesten oplyser, at Gudhjemvej, Nybrovej og Ibskervej er lukkede. Klemenskervej mellem Rø og Helligdommen er ligeledes ikke farbar. Der arbejdes hårdt på at få åbnet Åsedamsvejen i løbet af formiddagen.

Snerydning i byerne er påbegyndt.


Bjarne Hansen


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU