Samtlige partier i det daværende Bornholms Amtsråd lod hensynet til budgettet gå forud for hensynet til patientens ve og vel.
Det viser et dokument fra 1998, som DR Bornholm er kommet i besiddelse af.
Borgerlistens Teddy Kofoed, der på daværende tidspunkt var valgt for Socialdemokraterne, var som den eneste politiker i amtsrådet imod at spare på udgifterne til fremmede sygehuse ved at indføre kvoter på behandlinger ovre.
Kvoterne blev indført, selvom patienter via det frie sygehusvalg havde lov til at vælge, om de ville behandles på et sygehus på den anden side af vandet eller på Bornholm.
Og det skete på et tidspunkt, hvor Bornholms Centralsygehus behandling af f.eks. kvinder med brystkræft ifølge Sundhedsstyrelsen langt fra var optimal.
For kvoterne stemte således både Bente Helms (I), Bjarne Hartung Kirkegaard (KrF), Thor Gunnar Kofoed (V) og Joan Erlandsen (V), som alle sad i sundhedsudvalget.
Læs også:
Lægeligt ansvar for brystoperationer
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.