Den snart 60-årige Annelise Molin fra Regionslisten genopstiller ikke til næste kommunalvalg, og hun trækker sig ud af politik efter denne valgperiode.
Dét fortæller den tidligere borgmester i Nexø Kommune til Bornholms Tidende.
"Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg for fire år siden blev opereret for brystkræft. Jeg er blevet mindet om, at livet ikke er evigt. der er mange andre ting, jeg har lyst til," siger hun til avisen.
Hun vil nyde livet som pensionist, læse gode bøger og tage på længerevarende rygsækrejser.
Skidt folketingsvalgAnnelise Molin fik 3.851 personlige stemmer ved valget i november 2005.
Da hun i november stillede op til Folketingsvalget som Ny Alliances spidskandidat på Bornholm opnåede hun 388 personlige stemmer, og dermed blev det et skidt valg for Annelise Molin, der fylder 60 år på søndag.
Bjarne HansenFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.