Badebro ved Sandvig Strand bliver forstærket
Arkivfoto: Peer Petersen

Badebro ved Sandvig Strand bliver forstærket

AF BJARNE HANSEN / Fredag 22-1-16 - 06:49

SANDVIG – Dækket på den nye badebro i Osanbugten ved Sandvig Strand bliver yderligere forstærket, inden den bliver sat op til den kommende sæson.

Badebroen blev klar til brug midt i juli, men der har siden været problemer med, at brodækket går i stykker ved høje bølger, fordi brodækket er fejlkonstrueret.

Nu er brodækket taget ned, og Bornholms Regionskommune vil yderligere forstærke brodækket i løbet af vinteren, så den er stærk og klar til sommer.

På grund af forsinkelse og der stadig mangler få ting for at få projektet færdiggjort, er indvielsen udskudt til forsommeren, oplyser Sandvig Borgerforening.

Badebroen er nødvendig, fordi den meget fine sandstrand ofte er dækket af tang i den inderste del. Samtidig er bunden ofte dækket med skarpe sten, hvilket gør det svært at komme i vandet.

Tilbage i 1990’erne blev der bygget en badebro af træ med fundament af betonpiller. Den blev på et tidspunkt efter 2000 afløst af en bro opbygget på en spinkel rørkonstruktion med trædæk. Denne bro var det i 2013 nødvendig at kassere, fordi den ikke længere var forsvarlig at bruge.




FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU