BAT kan ikke holde sit budget

AF Bjarne Hansen / Tirsdag 4-9-12 - 08:18

Det kommunale busselskab BAT forventer i år at få et merforbrug på 2,8 millioner kroner.

Dertil kommer et overført underskud fra 2011 på 2,7 mio. kr. Dog er indkøb af nye busser i 2012 blevet billigere end forventet. En eventuel overførsel af ubrugte anlægsmidler til driften kræver en politisk godkendelse, men vil have positiv indvirkning på resultatet i 2012, fremgår det af dagsordenen til Teknik- & Miljøudvalget.

De stigende listepriser på diesel koster busselskabet dyrt. Den samlede omkostning til brændstof er vokset fra at udgøre 13 procent af omkostningsbasen til nu at udgøre ca. 20 procent.

Beslutningen om at investere i nye busser med en bedre brændstofs økonomi forbedrer ikke BAT’s økonomi, da brændstofbesparelsen skal finansiere anlægsinvesteringen over de næste 10 år.




FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU