Et pantsystem på batterier vil være noget nær umuligt at administrere, vurderer direktøren for BatteriForeningen, Frederik Madsen.
"Et sådan system ville kræve en omfattende mærkning af batterier, og da der stort set ikke produceres batterier i Danmark, vil det dreje sig om mærkning af importerede batterier," siger han til Politiken.
Han foreslår i stedet, at den kommunale indsats på området øges og fremhæver Bornholm som det gode eksempel. Her kan forbrugerne lægge deres brugte batterier i en pose oven på skraldespanden, så skraldemanden kan tage dem med.
"Vi kan se, at det virker, når indsamlingen sker tæt på borgerne," siger Frederik Madsen.
Ifølge BatteriForeningen bliver cirka 25 procent af de brugte batterier i Danmark returneret, hvilket lever op til EU's målsætning.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.