Beboer sigtet efter brand i Allinge
Foto: Chris Munch

Beboer sigtet efter brand i Allinge

AF BJARNE HANSEN / Fredag 29-6-18 - 08:31

ALLINGE – Bornholms Politi har sigtet en 57-årig mand i forbindelse med branden i beboelsesejendommen i Nørregade i Allinge natten til onsdag.

Vicepolitiinspektør Henrik Schou oplyser til Bornholm.nu, at manden, der var beboer, er sigtet for overtrædelse af beredskabsloven, idet politiet har fastslået, at det var rygningen i sengen, der startede branden.

Beboelsesejendommen med 10 lejligheder er kendt som ”Lille Christiania” og blev delvist ødelagt af den voldsomme brand.

Bornholms Brandvæsen i Allinge og Rønne blev alarmeret kl. 02:35, og kort efter blev beboerne vækket og evakueret.

Ingen kom alvorligt til skade ved branden, men en beboer måtte tilses af Falck-reddere, fordi han havde fået brandvabler på hænderne.





FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU