Becks fabrik i USA er en forsikring
Becks fabrik i Rønne kunne godt klare hele produktionen, men af sikkerhedshensyn er produktionen fordelt på to fabrikker. Arkivfoto

Becks fabrik i USA er en forsikring

AF BJARNE HANSEN / Søndag 10-1-21 - 09:16

RØNNE - Beck Pack Systems A/S er verdens største leverandør af kartonnage til fiskeindustrien med fabrikker i Rønne og Preston, USA.


Kapacitet nok
Adm. direktør Peter Vesløv fortæller, at virksomheden i princippet kunne klare hele efterspørgslen fra fabrikken i Rønne, men det af flere årsager er godt med to fabrikker.

- Den væsentligste årsag til at vi opretholder en produktion i USA er, at vi skal sikre os, at vi fortsat kan levere, hvis vi på grund af brand eller andet i Rønne kommer til at ligge stille i en periode. Det vil simpelthen ikke være forsvarligt, kun at have en fabrik, når kunderne er så afhængige af vores produkt, siger Peter Vesløv.


Øst for Seattle
Beck Pack Systems Inc. i Preston i staten Washington, ligger ca. 35 kilometer øst for Seattle.

- Fabrikken i USA har haft et okay år, og den er med til at forsyne vores amerikanske marked. Og samtidig er den altså en forsikring for, at vi vil kunne fortsætte produktionen, hvis der skulle ske noget i Rønne, som stopper produktionen, siger Peter Vesløv.





FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: .

© Copyright 2021 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU