Befolkningen på Bornholm bør tilbydes kurser i hjertestart, mener sundhedsdirektør Leila Lindén.
Hun har idéen fra Lolland-Falster, hvor Hjerteforeningen tilbyder gratis 3-timers kurser i hjertestart, som er det samme som genoplivning ved hjertestop.
Når Hjerteforeningen starter med Lolland-Falster skyldes det, at ambulancerne der har svært ved at nå ud til yderområderne indenfor de 10 minutter, det kræver, når et hjerte skal i gang igen.
- Hjerteforeningen planlægger flere hjertestart-kurser i andre yderområder næste år, og jeg vil nu rette henvendelse dertil og forsøge at få Hjerteforeningen til at lægge et af disse kurser næste år hos os på Bornholm, siger Leila Lindén.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.