En 36-årig mand fra Gudhjem er idømt 10 dages betinget fængsel, fordi han i midten af april begik hærværk i sin daværende lejlighed i Storegade i Rønne.
Manden blev dømt for at have stoppet afløbet i brusekabinen, og blokeret andre afløb på badeværelses, hvorefter han tændte for vandhanerne og lød vandet løbe, så der skete vandskader.
Den 36-årige var også tiltalt for at have begået andet hærværk i lejligheden, så der skete skader for omkring 100.000 kroner i alt. Men Retten på Bornholm fandt det ikke bevist, at den 36-årige havde udført andet hærværk end på badeværelset.
Erstatningen for skaderne er henvist til civilt søgsmål.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.