Større kontrakter skal være med til at skabe uddannelses- og praktikpladser på Bornholm
BORNHOLM – Bornholms Energi & Forsyning skal stille krav om lærlinge eller praktikanter, når selskabet indgår større bygge-, anlægs- og tjenesteydelseskontrakter, hvor det er relevant.
Det fremgår af Bornholms Regionskommunes ejerstrategi for BEOF.
Kommunen ønsker, at forsyningsselskabets aktiviteter skal være med til at understøtte jobskabelsen på Bornholm og sikre et tilstrækkeligt antal uddannelses- og praktikpladser.
Samtidig skal leverandørerne sikre ordentlige løn- og ansættelsesvilkår. De får også ansvar for, at deres underleverandører overholder kravene.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.