Forsyningsselskabet skal arbejde aktivt for at få noget ud af Bornholms kommende rolle som energiø
BORNHOLM – Bornholms Energi & Forsyning skal arbejde aktivt for at udnytte de muligheder, som Energiø Bornholm kan skabe for øen.
Det fastslår Bornholms Regionskommune i ejerstrategien for det kommunalt ejede forsyningsselskab.
BEOF skal gennem projekter og partnerskaber være med til at afprøve nye energiteknologier, som efter en teknisk og økonomisk vellykket afprøvning kan opskaleres og tages i brug på Bornholm.
Selskabet skal blandt andet understøtte udviklingen af teknologier til at omdanne, lagre og anvende strøm, herunder Power-to-X, elektrolyse og Power-to-Heat.
Energiø Bornholm er samtidig blandt de kommunale politikker og projekter, som BEOF specifikt forventes at understøtte.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.