Beruset 64-årig kørte galt
Arkivfoto

Beruset 64-årig kørte galt

AF BJARNE HANSEN / Lørdag 30-4-16 - 07:54

ØSTERMARIE – En 64-årig mand kørte fredag eftermiddag i grøften på Myregårdsvej ved Østermarie og blev sigtet for spirituskørsel.

Vagthavende ved Bornholms Politi Henning Siezing oplyser, at politiet fik en anmeldelse om, at en bil var kørt i grøften – og anmelderen kunne konstatere, at føreren lugtede af spiritus.

- En patrulje blev sendt til stedet, og kunne konstatere, at føreren ganske rigtigt var beruset.

Han blæste alkometret op over det tilladte, så han blev anholdt og bragt til Bornholms Hospital, hvor der blev udtaget en blodprøve til sagen, oplyser vagthavende.

Den 64-årige er fra lokalområdet.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU