Beruset bilist havde promille på 2,97
Arkivfoto

Beruset bilist havde promille på 2,97

AF BJARNE HANSEN / Tirsdag 25-10-22 - 14:16

SNOGEBÆK – En 60-årig mand fra Snogebæk er ved Retten på Bornholm blevet idømt 20 dages betinget fængsel samt en bøde på 6.000 kroner for spirituskørsel.

Desuden frakendes han kørekortet i tre år og hans bil er blevet konfiskeret.


Promillen: 2,97
Han blev standset af politiet 19. august omkring kl. 18:40 på Valnøddevej i Snogebæk, hvor han ved en alkometertest på stedet blev målt til at have en promille på over 2.

Manden fik derfor beslaglagt bilen med henblik på konfiskation.

En blodprøve udtaget i forbindelse med anholdelsen har påvist en mindsteværdi på 2,97.





FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU