Beruset buschauffør anholdt

AF Bjarne Hansen / Fredag 5-10-12 - 08:41

En mandlig chauffør på Bornholmerbussen blev torsdag aften anholdt uden for Ystad med en alkoholpromille på 1,74.

Bussen blev standset af politiet ved Rydsgård straks uden for Ystad og der var omkring 30 passagerer i bussen, oplyser svensk politi til Bornholm.nu.

”Chaufføren er sigtet for grov spirituskørsel, da hans promille blev målt til 1,74. Han blev anholdt og har tilbragt natten i detentionen. Desuden er hans kørekort inddraget,” fortæller pressevagten hos Skånepolisen.

I Sverige er grænsen for spirituskørsel på 0,2.

Bornholmerbussen kører i rute mellem København og Ystad, hvor den har forbindelse til BornholmerFærgen til Rønne.

Blev anmeldt af bilist
Direktør Jørgen Andersen, Bornholmerbussen, oplyser, at han har fået oplyst, at det var en bagvedkørende bilist, som anmeldte sagen til politiet, fordi han syntes, bussen slingrede.

”Jeg har ikke selv talt med chaufføren endnu. Han er på vej tilbage fra Sverige.

Med hensyn til bussens passagerer, så nåede de færgen. Chaufføren på den anden bus på ruten tog tilbage og kørte bussen og passagererne til den ventende færge,” siger Jørgen Andersen.

Han oplyser, at en erhvervschauffør i Sverige skal have en promille på 0,0 for at kunne køre lovligt.

Seneste nyt
Chaufføren, der er sigtet for spirituskørsel, er blevet afskediget. Der var tale om en sommervikar, som havde været i busselskabet i fem måneder.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU


Søndag 15-3-26 - 00:07 M/F Povl Anker får ekstra sejladser under Folkemødet
NYHEDER 15.3.26 00:07

M/F Povl Anker får ekstra sejladser under Folkemødet

SPORT 15.3.26 10:17

Diskoskaster tog bronze ved European Throwing Cup

Anne Juul Jensen kastede 52,59 meter i U23-konkurrencen
SPORT 15.3.26 10:06

Anna Holm vandt Friløbet i ny løbsrekord

Viking Atletik-løber var over et minut hurtigere end den gamle rekord
LIVSSTIL 15.3.26 08:50

Hold øje med storken

De første storke vender tilbage fra deres vinterkvarter i Afrika i marts
NYHEDER 15.3.26 08:44

Fremgang hos restaurant i Gudhjem

Stigende omsætning og bedre resultat i 2025
LIVSSTIL 15.3.26 08:40

Skærmbriller kan gøre en forskel

Skærmbriller er udviklet til at give øjnene de bedste arbejdsforhold
NYHEDER 15.3.26 08:37

Rønne Theater drives mere kommercielt

Cafédrift og udlejning bidrager til økonomien
NYHEDER 15.3.26 08:20

Andelshavere mødte Bornholmerhesten

Overdådig brunch og staldbesøg for medejerne af Leroy M N
LIVSSTIL 14.3.26 23:59

Hunden skal være i snor på stranden fra 1. april

Et vigtigt hensyn er blandt andet fugle, som yngler på stranden
LIVSSTIL 14.3.26 23:51

Garanti på elbilens batteri: Hvad dækker – og hvor længe?

Selvom garantien giver en vis tryghed, er det vigtigt at læse betingelserne
NYHEDER 14.3.26 07:26

18-årig tiltalt for at have påkørt fodgænger

Ung bilist risikerer kørselsforbud efter uheld i Hasle
NAVNE 14.3.26 16:52