Beruset mand sov på kirkegård

Kunne kun huske konens navn

AF Bjarne Hansen / Fredag 16-7-10 - 07:40

Politiet fik torsdag kl. 20:30 anmeldelse om, at der lå en meget beruset mand og sov på kirkegården i Gudhjem.

Da politiets patrulje dukkede op, lå der ganske rigtigt en mand og sov.

"Han var så beruset, at det kneb for ham at huske sit navn og adresse. Men konens navn kunne han huske, så via den oplysning fandt patruljen frem til, at der var tale om en 60-årig mand fra byen. Han blev efterfølgende kørt hjem til konen," fortæller vagtchefen ved Bornholms Politi.


Bjarne Hansen


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU