Beruset motorcyklist kørte galt nær Nylars
Arkivfoto: Leif Nielsen

Beruset motorcyklist kørte galt nær Nylars

AF BJARNE HANSEN / Tirsdag 30-6-15 - 23:30

En 26-årig mand kørte tirsdag aften i grøften på Fejleregårdsvejen nær Nylars.

Vagthavende ved Bornholms Politi Peter Johansen oplyser, at meldingen om uheldet kom kl. 18:42.

Den 26-årige, der er fra Midtbornholm, kom ikke slemt til skade, men blev i ambulance bragt til Bornholms Hospital i Rønne.

Han er sigtet for spirituskørsel og har fået udtaget en blodprøve som bevismateriale.

- Desuden er han sigtet for at have kørt uden at have erhvervet kørekort til motorcykel, oplyser vagthavende.

Motorcyklen var heller ikke indregistreret.


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU