BORNHOLM – Bornholm vil i de kommende år opleve en faldende beskæftigelse, som i endnu højere grad end i dag vil betyde mangel på arbejdskraft.
Det vurderer seniorforsker Anders Hedetoft fra Center for Regional- & Turismeforskning i Hasle.
Anders Hedetoft konstaterer i en ny analyse, at med den nuværende branchesammensætning på Bornholm må der forventes en svag faldende beskæftigelse i de kommende år.
”Men samtidig med at beskæftigelse er faldende, så kan vi se frem til (i endnu højere grad end i dag) at komme til at mangle især faglært arbejdskraft”, fremhæver seniorforskeren i analysen.
Arbejdsstyrken reduceresAnders Hedetoft oplyser, at det skyldes, at arbejdsstyrken i disse år reduceres kraftig da de store årgange fra 1950’erne er på vej på pension.
”Så selvom det til en vis grad er lykkedes at få de ældre til at blive i længere tid på arbejdsmarkedet, så er der tale om et landsdækkende fænomen, og det gør det samtidig vanskeligt at løse det bornholmske problem ved tiltrækning af overflødig arbejdskraft fra andre dele af landet – for der er simpelthen ikke overskud på faglært arbejdskraft noget sted i Danmark”, fastslår Anders Hedetoft.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.