Kvicklys bageri i SnellemarkCentret i Rønne har mistet sin elite smiley, fordi Fødevarekontrollen afslørede dårlig hygiejne.
Kvickly Bager har nu fået indskærpet, at lokaler, hvor der findes fødevarer, skal holdes rene og i god stand.
Indskærpelsen sker, fordi Fødevarekontrollen kunne konstatere ophobning af skidt under kølebord, skidt på opvaskemaskine og snavs i ventilationsrist i produktionslokalet.
Virksomheden ville straks påbegynde rengøring, fremgår det af kontrolrapporten.
Indskærpelsen medfører et gebyrbelagt opfølgende kontrolbesøg – og at virksomheden mister sin elitestatus.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.