ALLINGE - Mandag kl. 17.45 kørte Bornholms Politi ud til et færdselsuheld på Strandvejen i Allinge, hvor der var sket sammenstød mellem en cyklist og en bilist.
En 20-årig mandlig cyklist kørte bag ved en personbil med en 67-årig mandlig fører.
Bilisten kom kørende ad Strandvejen og tog farten af, da han ville foretage et højresving ind ad en blind vej.
Cyklisten bemærkede, at bilisten tog farten af, men ikke at han ville foretage et højresving, hvorfor han fortsatte højre om bilen. Dette bemærkede bilisten ikke, hvorfor de to parter kørte sammen.
Føreren af personbilen er sigtet for overtrædelse af færdselsloven ved ikke at have overholdt sin vigepligt.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.