Bil påkørte knallert

AF BJARNE HANSEN / Lørdag 18-6-16 - 11:22

Bil påkørte knallert

ALLINGE – En bil, der kørte i retning fra Allinge mod Rutsker, påkørte fredag eftermiddag en knallert og forsvandt fra stedet.

Det oplyser Bornholms Politi.

Uheldet skete mellem kl. 16:30 og 17:00 på Kirkevej nær Rutsker.

En kvindelig knallertfører blev påkørt bagfra af en hvid personbil. Kvinden væltede og slog sig.

Bilisten kørte fra stedet, men politiet mener, at det på grund af regnvejret kan være, at bilisten ikke har opdaget påkørslen.

Bilisten eller eventuelle vidner bedes kontakte politiet på telefon 114.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU