Bilist stak af efter uheld

AF Bjarne Hansen / Søndag 7-10-12 - 06:25

En uheldig bilist forlod natten til søndag sit køretøj, efter at være kørt galt ved viadukten på Almindingsvej i Rønne.

Vagtchefen ved Bornholms Politi Søren Sørensen oplyser, at politiet fik anmeldelsen om uheldet kl. 01:50.

Bilen var endt neden for en skrænt til en cykelsti efter at være kørt gennem autoværnet, da den kom i retning mod Almindingens Runddel.

”Kort efter var en patrulje på stedet. Føreren var forsvundet, og der blev iværksat en eftersøgning med to hunde for at finde personen. Ikke mindst af hensyn til, at vedkommende kunne være kommet til skade.

Det lykkedes ikke at finde frem til personen, som vi har en formodning om, hvem er. Vi har heller ikke talt med ejeren af bilen endnu,” siger Søren Sørensen.

Der er ifølge politiet tale om en ung mand, som førte bilen på uheldstidspunktet. Bilen er ikke stjålet.

FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU