Billigt at flyve med Bornholmerflyet
Arkivfoto

Billigt at flyve med Bornholmerflyet

AF BJARNE HANSEN / Mandag 1-4-19 - 23:04

RØNNE - Det er billigt at flyve mellem Bornholm og København, hvis man sammenligner med andre indenrigsruter.

Det viser en prisundersøgelse, som Danish Air Transport, der driver Bornholmerflyet, har foretaget efter kritik af selskabets priser.

Konklusionen i undersøgelsen er, at det under nogle omstændigheder er i gennemsnit 60,3 procent billigere end tilsvarende ruter.

Sammenligningen af billetpriser på indenrigsflyvninger er foretaget i perioden mellem 5. og 27. marts.

Undersøgelsen viser, at opgjort for en periode på 20 dage, så var det ved booking en dag før afrejse med Bornholmerflyet på ruten Bornholm – København i gennemsnit 60,3 procent billigere end tilsvarende ruter.
Ved booking syv dage før afrejse var Bornholmerflyet på ruten Bornholm – København i gennemsnit 18,3 procent billigere end tilsvarende ruter.

Ved booking 30 dage før afrejse var Bornholmerflyet på ruten Bornholm – København i gennemsnit 35,5 procent billigere end tilsvarende ruter.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU