HASLE – Den 29-årige mand fra Rønne, som i en stjålet personbil bragede ind i et børneværelse Juleaftendags morgen på Svalhøjvej i Hasle, er blevet tiltalt for hensynsløs og hashpåvirket kørsel.
Uheldet skete, mens en 14-årige pige lå og sov i værelset. Pigens seng blev skubbet fra den ene side af værelset til den anden. På mirakuløs vis kom pigen ikke til skade, men slap med blå mærker og chok.
HashpåvirketBilen var forinden blevet stjålet i Rønne, og en blodprøve har påvist, at den 29-årige fører var påvirket af hash og kørte med en fart på ikke under 85 km/t.
Den 29-årige er desuden tiltalt for 13. april sidste år kl. 10:35 at have ført en personbil på Østre Ringvej i Rønne i hashpåvirket tilstand og for at have påkørt et helleanlæg.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.