Hvert år rammes op mod 100 bornholmere af en blodprop eller blødning i hjernen, men mange af tilfældene kunne undgås gennem bedre forebyggelse.
Mindst 5.000 bornholmere lider af forhøjet blodtryk. Heraf er det kun godt halvdelen, der kender deres blodtryk og dermed har mulighed for at få behandlet blodtrykket, inden det fører til en blodprop eller blødning i hjernen.
Stor risikoForhøjet blodtryk er den væsentligste enkeltårsag til blodpropper eller blødning i hjernen, mens kolesteroltal, fedme, rygning, alkohol, kostvaner og motion også spiller en rolle for den samlede risiko for at blive ramt.
Billig løsning- Meget af problemet kan løses relativt billigt gennem oplysningskampagner. Det budskab vil vi gerne have ud til befolkningen og de ansvarlige kommunale politikere. Vi håber at vi med apopleksidagen 10. maj kan gøre vores til at oplyse om problemet, siger Arne Regnarsson, formand for HjerneSagen i Bornholms Regionskommune.
Sund fornuftAlene på Bornholm koster blodpropper og blødninger i hjernen hvert år Bornholms Regionskommune 19 mio. kr. Da kommunen efter årsskiftet har det økonomiske og administrative ansvar for disse udgifter, er det sund fornuft at forebygge frem for at vente, til skaden er sket, mener Arne Regnarsson.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.