Bøde til Scala Gudhjem

AF Bjarne Hansen / Lørdag 27-4-13 - 06:47

Scala Gudhjem er blevet varslet om, at biografen står til en bøde på 5.000 kroner for at have serveret øl og vin uden alkoholbevilling.

Bestyrelsen skriver i Scala Gudhjems nyhedsbrev, at bøden skyldes, at den tidligere alkoholbevilling udløb, uden at nogle i biografen opdagede det.

Så i sidste måned stoppede Bornholms Politi med omgående varsel al salg af øl og vin, og desuden varslede en bøde på 5.000 kr. Derfor har biografen i de seneste uger ikke kunnet servere andet end kaffe.

”Men en ny alkoholbevilling er på trapperne,” skriver bestyrelsen.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU