RØNNE – Boligpriserne parcel- og rækkehuse på Bornholm er svagt faldende, viser Realkreditrådets statistik for boligprisernes udvikling.
Prisen pr. kvadratmeter i første kvartal i år var på 6.482 kroner, hvilket er et fald på 1,8 procent i forhold til fjerde kvartal.
Tallene er baseret på 142 handler.
På landsplan har boligpriserne udviklet sig positivt. På markedet for parcel- og rækkehuse blev der konstateret prisstigning på 1,1 pct. i første kvartal 2017, viser de friske tal fra Realkreditrådets boligmarkedsstatistik.
Parcel- og rækkehuse koster i gennemsnit 12.653 kr. pr. kvadratmeter på landsplan, men priserne dækker imidlertid over store regionale forskelle og bærer også præg af en ganske kraftig sæsoneffekt.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.