Bombeberedskab ikke godt nok

AF Bjarne Hansen / Mandag 7-1-08 - 14:51

Bombeberedskabet på Bornholm er ikke godt nok, mener politidirektør Peter Møller Nielsen.

Han mener, det tager for lang tid at få bombeeksperter fra EOD-beredskabet på Sjælland til Bornholm.

Han henviser til en bombealarm pga. en mistænkelig kuffert i Bornholms Lufthavn samt en episode med en rørbombe i Nexø.

Løst professionelt
I begge tilfælde blev bomberydderne tilkaldt, og opgaverne blev løst professionelt og på kort tid, da EOD-beredskabet endelig nåede frem.

Men responstiden har efter min opfattelse ved begge hændelser været alt for lang. Så det vil vi drøfte med Rigspolitiet og med forsvaret i år," sagde politidirektøren i sin nytårstale på Politigården i Rønne.


Bjarne Hansen


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU