Borgere har ikke korrekt fødested
Illustrationsfoto

Borgere har ikke korrekt fødested

AF BJARNE HANSEN / Tirsdag 14-8-18 - 06:45

RØNNE – Borgerservice hos Bornholms Regionskommune oplever, at der er fejlagtige oplysninger om borgernes fødested.

Borgerservice har inden for de seneste måneder haft et antal henvendelser fra borgere, der har skullet forny pas. Det har i den forbindelse vist sig, at de ikke har været registreret med korrekt fødselssogn eller kommune. Det drejer sig primært om borgere, der er født i 1960 eller tidligere, oplyser kommunen.

Borgerservice opfordrer borgere til at tjekke deres oplysninger. Hvis der ikke står både fødselssogn og kommune, skal man kontakte sognekontoret i det sogn, hvor man er født og få det rettet – for eksempel inden man booker tid til nyt pas i Borgerservice.


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU