Borgmester vil undgå splid

AF Bjarne Hansen / Fredag 29-5-09 - 10:06

Borgmester Bjarne Kristiansen fra Lokallisten opfordrer sammen med 26 kolleger kommunerne til at stå sammen op til forhandlingerne om kommuneaftalen med regeringen.

Det sker efter at flere grupperinger af kommuner på det seneste har luftet ønsker om økonomiske særaftaler på grund af større udgifter på det sociale område end de øvrige kommuner. Derfor vil de have flere penge end de øvrige kommuner i forbindelse med de kommende forhandlinger med regeringen om kommunerne økonomi.

De 27 kommuner er enige om, at udligningsordningen kan diskuteres, men henviser til, at kommunerne generelt har stigende udgifter til blandt andet støttekrævende børn og handicappede.

Kommunerne bag opfordringen til sammenhold, dækker tilsammen godt 40 procent af den danske befolkning samt hele det politiske spektrum. Blandt dem er så forskellige kommuner som Tønder, Århus, Læsø, Odense, Gladsaxe og København.


Bjarne Hansen


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU