Mens det meste af Danmark får mere regn, peger ny analyse på den modsatte udvikling på Bornholm
BORNHOLM – Bornholm skiller sig markant ud fra størstedelen af Danmark. Mens landet som helhed er blevet vådere, ser Bornholm ud til at være blevet tørrere gennem de seneste årtier.
Det viser en analyse fra TV 2 Vejr, hvor nedbøren i perioden 2011-2025 er sammenlignet med klimanormalen fra 1961-1990.
På landsplan falder der nu omkring 94 millimeter mere regn om året end i den gamle klimanormal. Men udviklingen gælder ikke hele landet.
Bornholm er sammen med blandt andet Sydhavsøerne blandt de områder, hvor nedbørsmængden tværtimod ser ud til at være faldet.
Bornholm hører samtidig til landets tørreste egne. Ved Hammer Odde Fyr er der i perioden 2011-2025 i gennemsnit registreret 593,8 millimeter nedbør om året. Kun få målestationer i Danmark ligger lavere.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.