BORNHOLM - Bornholm har plads til at der kan bygges 2.070 nye boliger, viser en analyse fra Bornholms Regionskommune.
Samlet set er der plads til ca. 1.500 nye boliger inden for eksisterende rammer i de otte byer med bopælspligt og ca. 570 nye boliger i andre byer og lokalsamfund.
“Dertil kommer de boliger som forventes at kunne bygges ved omdannelse inden for eksisterende bystrukturer”, fremgår det af analysen, som er forelagt politikerne.
Kommunens boligpolitik er udformet, så den bedst muligt understøtter kommunalbestyrelsens vision om 42.000 bornholmske indbyggere i 2028, og her er målet 1.200 nye boliger.
“Det kan konkluderes, at der er en rigelig rummelighed i de eksisterende arealudlæg til boliger. Det er derfor ikke nødvendigt at udlægge nye arealer”, hedder det i analysen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.