Bornholm skal have mere grøn strøm
Illustrationsfoto

Bornholm skal have mere grøn strøm

AF BJARNE HANSEN / Lørdag 8-5-21 - 11:23

BORNHOLM – Bornholm har brug for at kunne producere mere grøn strøm.


Erhvervs- & Økonomiudvalget i Bornholms Regionskommune vil derfor arbejde videre med implementering af energistrategien og dermed med Bornholms grønne omstilling. Arbejdet omfatter blandt andet fokus på udskiftning af oliefyr og energirenoveringer.

Et kommende udvalg skal desuden arbejde for etablering af solceller på Bornholm, som er ”en vigtig forudsætning for, at Bornholm selv kan producere mere grøn strøm”, viser et notat fra kommunen.


Notatet fremhæver, at det er afgørende, at der løbende følges op, evalueres og lanceres nye indsatser for at sikre den grønne omstilling.

For fem år siden viste en analyse fra Bornholms Energi & Forsyning A/S , at solceller kræver op til 25 gange mere areal end vindmøller, for at opnå samme energiproduktion.

Energiselskabet gjorde gældende, at der på 1 hektar jord kan produceres 25 GWh vindstrøm, og 1 GWh solcellestrøm.





FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2021 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU