Bornholms champion hylder Frank Mikkelsen
Arkivfoto: Torben Ager / Travfotobornholm.dk

Bornholms champion hylder Frank Mikkelsen

AF CARSTEN BUNDGAARD / Lørdag 25-3-17 - 08:56

TRAV - Den bornholmske travsports regerende championtræner Rene Kjær glæder sig over, at Frank Mikkelsen er i startlisterne på næste lørdags åbningsdag på Bornholm.

Det efter sygdom holdt Frank Mikkelsen helt udenfor løbene i 2016.

- Jeg vandt jo kun championatet på Bornholm i kraft af, at Frank ikke deltog i løbene, fortæller Rene Kjær til Bornholm.nu lørdag morgen. Jeg var glad for championatet, som betyder at jeg har været champ på tre forskellige baner i Danmark, men jeg er endnu mere glad over, at Frank nu er tilbage.

- Han er en super fyr. Jeg kan rigt forstille mig hvordan han har haft det, med at være helt udenfor i fjor, siger Rene Kjær.

Sidste års bornholmske trænerchampion er med i dagens løb i Nykøbing Falster, hvor han skal hyldes for sit trænerchampionat på Sydhavsøen sidste år. Han skal desuden køre tre løb, men Rene Kjær kommer svækket til løbene i dag.

- Jeg har kraftig influenza, har næsten ikke sovet. Jeg må kæmpe mig igennem dagen, sammenfatter Rene Kjær.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU