Bornholms Brandvæsen rykkede mandag kl. 14:02 ud til en brand i en villa i Aarsballe.
Det oplyser vagthavende ved Bornholms Politi Peter Johansen, som yderligere kan fortælle, at ilden hurtig blev slukket og at der muligvis kun var tale om røgudvikling.
Ingen personer kom noget til.
Indsatsleder Henrik B. Christensen fortæller fra brandstedet, at der var ild i køkkenet.
”Ilden var faktisk slukket, da vi kom frem. Men nu gennemgår vi lige stedet for at sikre os, at der ikke er ild eller gløder inde bag ved skabe og lignende,” siger indsatslederen.
![]()
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.