RØNNE – Bornholms Brandvæsen i Rønne blev kaldt ud til akutte alarmer 137 gange i 2023, hvor det i 2022 var 119.
Målt på samtlige opgaver, var 2023 på niveau mad året før, idet der blev skrevet i alt 315 rapporter mod 313 i 2022.
Stationsleder Morten Bech nævnte under sin tale ved nytårsparolen i Rønne Brandmandsforening, at årets største opgave var torsdag den 8. juni, hvor brandfolkene kl. 01:16 blev kaldt ud til en brand i en container ved lejlighedskomplekset 32Nord i det tidligere Hotel Hoffmann på Nordre Kystvej i Rønne.
Branden udviklede sig til også at omfatte et cykelskur og diverse skure i baggårdene i Lille Søstræde, og det var nødvendigt at tilkalde assistance fra både Nexø og Allinge.
Stationsleder Morten Bech gennemgik årets mange opgaver. Foto: Bjarne HansenVarmen var så kraftig, at der også skete skader på bygningen med lejligheder og butikken Normal.
- Uden deres hjælp var der helt sikkert sket større skade, end det der skete, konstaterede Morten Bech.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.