Brandramt minkfarm har stort underskud
Arkivfoto: Morten Brandborg

Brandramt minkfarm har stort underskud

AF BJARNE HANSEN / Tirsdag 13-7-21 - 07:37

BODILSKER - Bornholmer Minkfarm ApS på Stensebyvejen i Bodilsker kom aldrig i gang igen efter branden i december 2018, og foreløbig har Covid-19 sat en stopper for produktionen.


Det seneste regnskab viser et underskud på 663.180 kroner i 2020, mod et overskud på 201.124 kr. i 2019.

I regnskabet ses det også, at den opgjorte egenkapital er 365.234 kr.

Der forventes ingen aktivitet i år, da virksomheden er lukket ned indtil der lovmæssigt må produceres minkskind igen.

Firmaet er ledet af Johannes Christianus Petrus van Schipstal.


Ukendt brandårsag
Produktionen har ligget stille efter branden i en maskinlænge 2. december 2018, hvor der tillige blev opbevaret minkskind og halm.

Politiet fik ikke fastslået brandårsagen, men intet tyder på, at branden var påsat.




FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2021 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU